|
Generelt I en typisk behandling indgår massagegreb, udspændingsteknikker, tværmassage af sener og ledbånd samt ledfrigøring. El-apparater som ultralyd og laser kan også indgå efter behov.
Manuel vævsbehandling og træningterapi Her undersøger fysioterapeuten muskelspændinger, ledforbindelser og nervevæv, ved hjælp af specifikke tests.
De ledforbindelser med reduceret bevægelighed mobiliseres og musklerne og bindevævet afspændes med tryk og stræk.
Ofte instrueres patienten i specifikke øvelser med henblik på styrketræning eller udspænding af musklerne.
For at opnå holdbare resultater, som ofte er lig med smertereduktion, er det vigtigt at vævsbehandling suppleres med specifik træning.
McKenzie Patienter med udstrålende smerter i ben eller arme kan profitere af dette koncept. Behandlingen bygger på en grundig undersøgelse af hvilke bevægeretninger, der kan aflaste smerten. Patienten instrueres i specifikke øvelser, som skal gennemføres hyppigt. Derfor kræver det, at patienten er aktivt medvirkende og tager ansvar for gennemførelse af hjemmeøvelserne.
Derudover analyseres den dagligdags belastning for at forebygge f.eks. en uhensigtsmæssig holdning.
Neurofysioterapi Patienter med sclerose, parkinson og følger af en blodprop eller hjerneblødning kan opnå en bedre funktion gennem målrettet træning. Vigtigt er det, for disse patienter at finde alle de ressourcer, de har og bruge dem så økonomisk som muligt.
Akupunktur IMS akupunktur (Intra Muskulær Stimulering) er primært beregnet til kroniske smertelidelser der beror på en malfunktion af det perifere nervesystem. Akupunktur er en effektiv behandlingsmetode til bl.a. Tennis- og Golfalbue, Rygsmerter, Fibromyalgi, Frossen skulder og neuropatier.
El-terapi Elektriske apparater kan inddrages som en del af behandlingen.
Ultralyd, laser og TNS kan påvirke vævet meget lokalt med en øget blodcirkulation, til at fremme en naturlig helingsproces. Apparaterne har desuden en smertelindrende effekt.
Psykosomatisk fysioterapi Smertefulde muskelspændinger påvirker os følelsesmæssigt. En god snak om, hvordan patienten kan blive bedre til klare hverdagen trods vedvarende smerter, kan være givende.
Fysioterapeuten fortolker ikke følelser, men vejleder hvordan patienten selv kan trække på tilgængelige ressourcer med formål at omlægge de muskulære spændinger.
Idrætsfysioterapi Idrætsskader er typisk en pludseligt opstået skade eller en følge af mange gentagne mindre overbelastninger. Behandlingen er afhængig af skadens type, og en justering af idrætsudøverens træningsmønster er ofte vigtig.
Læs mere:
|