​Yoga-inspireret fysioterapeutisk stræk og bevægelse

- henvender sig til alle, som har trang til fred og ro i sindet, samt en stærk og smidig krop

​Yoga-inspireret træning har fokus på balance mellem spænding og afspænding, og kan dermed stimulere det autonome nervesystem med henblik på at regulere hjerte, kredsløb, mave- / tarmkanal og kirtelfunktioner.


Undervisningen består af forøvelser og klassiske yoga stillinger samt styrke- og åndedrætstræning. Der tages hensyn til diverse skavanker hos deltagerne og ønsker til øvelserne.

Det bemærkes at denne form for bevægelse er stærkt vanedannende!

Det handler ikke om anstrengelse og smidighedsidealer, men er en proces, som først og fremmest frigør spændinger og bringer kroppen i harmoni.

​Træningen begynder med 5 min. afspænding og fokusering, derefter 60 min. med øvelser og afsluttes med 5-10 min. afspænding.


Deltagerne medbringer selv vand, håndklæde og blødt tøj med fuld bevægelsesfrihed.

​Instruktør: Anne Mette Anthonsen

Tidspunkt: Klik på holdoversigten øverst til højre.​

Pris kr.  115 pr. lektion. Du tilmelder dig et træningsforløb á 10 gange og betaler forud for hele forløbet.

MidtVest Osteopati & Fysioterapi

Sports Allé 4, 7480 Vildbjerg

Kontortid:
​Mandag - Torsdag kl. 8:00 - 15:00
​Fredag kl. 8:00 - 13:00

phone-receiver-mini   97 13 23 44